Gran Kjole (DK)

Sale price Price 20,00 kr Regular price Unit price  per 

Tax included.
Størrelse: a (b) c (d) e (f) g (h).
Din/jeres overvidde: Ca. 80 (90) 100 (110) 120 (130) 140 (150) cm
Fuld længde, målt fra skulderen og nedefter: Ca. 105 (106) 107 (108) 109 (110) 111 (112) cm.
Bevægelsesrum: Denne kjoles smalle bærestykke er tætsiddende og er derfor uden bevægelsesrum, mens dens krop har fri vidde. Når du/I vælger størrelse, tag da udgangspunkt i din/jeres egen målte overvidde, og lad denne være bestemmende for, hvilken størrelse du/I strikker.

Strikkefasthed: Der strikkes med 2 pindestørrelser.
Ombukkede kanter: 18 m x 22 rækker = 10 x 10 cm i glatstrik,
på pind 5 mm med 1 tråd Snefnug + 1 tråd Månestråle.
Krop og ærmer: 12 m x 14 rækker = 10 x 10 cm i glatstrik,
på pind 9 mm med 1 tråd Snefnug + 2 tråde Månestråle.
Pind: Rundpind 5 og 9 mm (længderne 40, 60, 80 og 100 cm anbefales).
Garn: Kjolen strikkes med 1 tråd Snefnug + 1 tråd Månestråle, når der strikkes ombukkede kanter, og med 1 tråd Snefnug + 2 tråde Månestråle, når der strikkes krop og ærmer.
1. tråd: “Snefnug”, CaMaRose (110 m pr 50 g), “Vissengrøn”, 7331.
2. tråd: “Månestråle”, CaMaRose (200 m pr 25 g), “Mørkegrøn”, 9016.
Garnmængde: 1. tråd: 750 (800) 850 (900) 950 (1000) 1050 (1050) g.
2. + 3. tråd: 350 (375) 400 (425) 450 (475) 500 (500) g i alt.
Øvrigt: 10 mm elastikbånd til kjolens ærmer, skuldre og bærestykke.
Arbejdsgang: Kjolen strikkes rundt oppefra og ned i glatstrik med afsluttende ombukkede kanter. Først strikkes kjolens bærestykke, hvorefter der laves udtagninger til den voluminøse krop. Dernæst strikkes de 2 ærmer separat, hvorefter de påstrikkes kjolens bærestykke. Afslutningsvist indføres der elastik i bærestykkets og ærmernes ombukkede kanter for at sikre den rette form.