Augustins no 8 (DK)
Sale price
Price
50,00 kr
Regular price
Unit price
per
Augustins no. 8 er en bluse med et nostalgisk præg, strikket på store pinde. Blusen har i bag en dyb udskæring som afrundes af en blød i-cord kant, samt et smukt rib- og picotpanel som udgør blusens flæser på ærmer såvel som krave. For at fremhæve taljen er der i siderne monteret flettede bindebånd som på fin vis giver en smuk silhuet til blusen.
Størrelse : a (b) c (d) e (f)
eller din overvidde: 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm.
Garn : Blusen strikkes med to kvaliteter - bemærk at der strikkes med 2 tråde Silk Mohair:
1. tråd : New Zealandsk lammeuld, G-uld (450 m pr 100g).
2. + 3. tråd : Soft Silk Mohair, Knitting For Olive (225 m pr 25g).
Strikkefasthed : 10 m x 14 rækker = 10 x 10 cm i glatstrik.
Garnmængde : 1. tråd: 150 (150) 200 (200) 250 (250)g / 2. tråd: 150 (150) 200 (200) 250 (250)g.
Fuld længde, målt MF : ca 50 (52) 54 (56) 58 (60) cm, eller ønsket længde.
Pind : Rundpind 8 + 10 mm ( 40 / 60 / 80 cm).
Øvrigt : Tynd elastik som monteres ved ærmernes håndled.
Arbejdsgang : Blusen strikkes først frem og tilbage i glatstrik, mens der laves m til skuldre og ærmer samt dannes den dybe rygudskæring. Undervejs slåes der m op til ryg, hvorefter der strikkes videre rundt i glatstrik. Blusens krop afsluttes med en ombukket kant. Langs halskanten, som går dybt ned ved ryggen, strikkes der en i-cordkant, hvorefter der samles m op til den ribstrikkede krave med picot. Ærmerne strikkes lige ned i glatstrik med en afslutning tilsvarende kravens mønster. Til slut flettes der 2 bindebånd som monteres i taljen under hvert ærme.