Augustins no 33 (DK)
Sale price
Price
50,00 kr
Regular price
Unit price
per
Størrelse: a (b) c (d) e (f) g (h).
Din/jeres overvidde: Ca. 80 (90) 100 (110) 120 (130) 140 (150) cm.
Bevægelsesrum: Denne kjoles smalle bærestykke er tætsiddende og er derfor uden bevægelsesrum, mens dens krop har fri vidde. Når du/I vælger størrelse, tag da udgangspunkt i din/jeres egen målte overvidde, og lad denne være bestemmende for, hvilken størrelse du/I strikker.
Fuld længde, målt fra bærestykkets kant og nedefter: Ca. 71 (71) 72 (72) 73 (73) 74 (74) cm.
Strikkefasthed: Der strikkes med 2 strikkefastheder.
Ombukkede kanter, blondekanter og i-cords: 15 m x 26 rækker = 10 x 10 cm i glatstrik på rundpind 5 mm med 1 tråd Snefnug + 1 tråd Midnatssol.
Krop og ærmer: 10 m x 14 rækker = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 10 mm med 1 tråd Snefnug + 2 tråde Midnatssol.
Pind: Der strikkes med 2 pindestørrelser.
Rundpind 5 mm (længderne 60, 80 og 100 cm anbefales).
Rundpind 10 mm (længderne 60, 80 og 100 anbefales).
Strømpepinde 5 mm (hvis ikke metoden Magic Loop anvendes).
Garn: Kjolen strikkes med 1 tråd Snefnug + 1 tråd Midnatssol, når der strikkes ombukkede kanter, i-cord bånd og blondekanter, og med 1 tråd Snefnug + 2 tråde Midnatssol, når der strikkes krop og ærmer.
1. tråd: “Snefnug”, CaMaRose (110 m pr 50 g)
2. + 3. tråd: “Midnatssol”, CaMaRose (200 m pr 25 g).
Garnmængde: 1.tråd: 750 (800) 850 (900) 950 (1000) 1050 (1100)g.
2.+3.tråd: 325 (350) 375 (400) 425 (450) 475 (500)g i alt.
Øvrigt: 20 mm elastikbånd til kjolens skuldre og håndled (længde: ca 80-100 cm).
40 mm elastikbånd til kjolens bærestykke (længde: din/jeres øvre overvidde -5 cm).
Arbejdsgang: Kjolen strikkes rundt oppefra og ned i glatstrik med afsluttende blondekanter. Først strikkes kjolens bærestykke, hvorefter der laves udtagninger til den voluminøse krop. Dernæst strikkes de 2 ærmer, som afsluttes med en flæset blonde. Afslutningsvist strikkes der 2 i-cordbånd på skulderkanten til sløjfe bagpå, og der indsættes elastik i bærestykkets og ærmernes ombukkede kanter for at sikre den rette pasform.