Augustins no 14 (DK)

Sale price Price 50,00 kr Regular price Unit price  per 

Tax included.

Augustins no. 14  er en skulpturel og voluminøs bluse, der med sin draperede pasform skaber et smukt fald. Blusen er i sin konstruktion enkel, men opnår en forfinethed gennem brugen af picotkanter, flæser og hulmønstre.

 

Størrelse : a (b) c (d) e (f) g (h). 
Din overvidde : 80 (90) 100 (110) 120 (130) 140 (150) cm. 
Fuld længde, målt MF under halskanten : Ca 50 (52) 54 (56) 58 (60) 62 (64) cm.
Bevægelsesrum : Denne bluse er designet til at have et bredt bevægelsesrum fra den øvre del  af bærestykket og nedefter. Bevægelsesrummet er på ca 30-40 cm afhængigt af din overvidde. Når du vælger størrelse, tag da udgangspunkt i egen målte overvidde og lad denne være bestemmende for hvilken størrelse du strikker. 


Strikkefasthed : 16 m x 22 rækker = 10 x 10 cm i glatstrik på rundpind 6 mm.
Pind : Rundpind  5,5 + 6 mm ( 40 / 60 / 80 cm).
Garn : Blusen strikkes med 3 tråde.  
1. tråd: Merino, G-uld (210 m pr 50g).
2. +3. tråd: Soft Silk Mohair, Knitting For Olive (225 m pr 25g). 
Garnmængde : 
1. tråd: 250 (250) 300 (350) 400 (450) 500 (500)g. 
2. + 3 tråd: 250 (250) 300 (350) 400 (450) 500 (500)g.
Arbejdsgang : Blusen strikkes rundt oppefra og ned i glatstrik. Bærestykket strikkes i drejet rib og formes længere for- og bagtil vha teknikken German Short Rows, for dernæst at blive efterfulgt af en hulmønstret flæse med en afsluttende picotkant. Der samles herefter masker op til det videre bærestykke og laves dobbeltudtagninger, for at give blusen sin draperede effekt. Herefter strikkes blusen lige ned i glatstrik og afsluttes med en i-cordkant. Slutvist strikkes ærmerne lige ned i glatstrik, og hver afsluttes de med en hulrække til bindebånd og samme hulmønstrede flæse som på bærestykket.